Hobby Redaktionen 2. november 2021

Leasing af bil: Hvornår kan det betale sig?

Når det kommer til leasing af bil, så er det bestemt ikke længere en så risikabel økonomisk affære som det var for blot nogle få år siden. Leasing er nemlig gået hen og blevet helt og aldeles mainstream herhjemme. Faktisk er over 20% af den danske bilpark leasede biler, hvilket faktisk ikke er så overraskende når man tager de mange fordele i betragtning. Men kan leasing af bil så egentligt betale sig eller er der blot tale om kejserens nye klæder? Læs videre her og få svaret.

1. Hvad går billeasing egentlig ud på?

Hvis det f.eks. er første gang du overvejer at anskaffe dig et køretøj, så vil du muligvis ikke være helt sikker på hvad leasing af bil i det hele taget går ud på. Heldigvis er leasing et relativt nemt koncept at finde hoved eller hale i. Leasing af bil betyder nemlig overordnet set bare at du lejer et køretøj i en forudbestemt periode,  hvorefter du efter endt leasingaftale har mulighed for at overtage bilen ved et køb. Og den gode nyhed er, at du ofte vil kunne finde glimrende leasingbetingelser til en lav fast månedlig ydelse. Når dette så er sagt, så er det dog ikke i alle situationer det kan betale sig at lease fremfor at købe. Der findes nemlig specifikke situationer, der spiller afgørende ind på om det er en økonomisk fornuftig idé at lease fremfor at købe.

2. Hvor længe skal du have bilen?

Hvor længe du planlægger at køre i det leasede køretøj er en af de allervigtigste faktorer når det kommer til om det kan betale sig at lease. Hovedårsagen til dette er, at en bil som bekendt lynhurtigt taber værdi de første 3 år efter at den har forladt forhandleren.  Efter disse indledende 3 år vil værditabet dog være mindre drastisk, så det handler derfor om at afgøre i forvejen hvor længe de realistisk set ønsker at køre i det pågældende køretøj. Leasing af bil kan nemlig bedst betale sig, hvis du blot planlægger at lease et køretøj i en kortere periode. Dette skyldes nemlig, at du efter endt leasingaftale ikke nødvendigvis ligger inde med en bil der skal sælges med et større tab. Men hvis du til gengæld planlægger at have køretøjet i en længere periode, så vil leasing af bil til gengæld ikke være den optimale løsning. Dette skyldes nemlig, at de fleste vælger en finasieringsløsning når der skal købes bil. Dette betyder, at du med tiden ender med at betale bilen helt ud – og så kan man jo lige så godt eje bilen fremfor blot at levere den tilbage til forhandleren.

3. Releasing

Selvom det er umuligt at sige lige præcis hvor meget det vil koste at lease en bil, så vil du dog som tommelfingerregel kunne finde en god bil til under 2000 kroner om måneden hos mange forhandlere. Dog kan det anbefales at du overvejer releasing, hvis du virkelig er på udkig efter en økonomisk (men ikke desto mindre glimrende) løsning. Forhandlere såsom BMC Leasing tilbyder nemlig deres kunder FDM kontrollerede biler til så lidt som 1000 kroner i månedlig ydelse. Læs mere her.